Æblefest i Søllinge

Velkommen til Søllinge Lokalråds hjemmeside

Havndrup, Hellerup, Eskildstrup, Pederstrup, Sdr. Højrup, Ore og Søllinge

Æblefest i Søllinge

 

Søndag den 9. oktober kl. 14.00 - 17.00 ved konfirmandstuen bliver der holdt æblefest i Søllinge.

 

Æblepresning

Drømmer du om at drikke æblesaft, presset af æbler fra egen have? Så er muligheden her.

Kom med trillebøren fyldt med rene æbler uden jord og rådpletter, og få gratis saft med hjem. Husk at medbringe flasker til saften, vi har små glas til smagsprøver undervejs.

 

Stort ta´selv æble-kagebord (gratis)

Vi byder på kaffe og kager.

Har du opskriften på en lækker kage med æbler, og har du lyst og mulighed for at medbringe kagen på selve dagen, vil den blive modtaget med glæde.

Du er velkommen både med og uden kage.

 

Aktiviteter for børn og voksne

Ud over at hjælpe hinanden, store som små, med at presse æbler, vil der i år også være skattejagt for børn og æblequiz for voksne.

 

Vi glæder os til æblefesten og håber på stor tilslutning.

 

Med venlig hilsen

Annemette Juel, Eva Fald Hansen, Inger Winther,

Maja Nordam, Lone Kjærgård Larsen