Byfest i Søllinge

Velkommen til Søllinge Lokalråds hjemmeside

Havndrup, Hellerup, Eskildstrup, Pederstrup, Sdr. Højrup, Ore og Søllinge

Byfest i Søllinge

Den 16. august 2015, blev byfesten skudt i gang i Søllinge Forsamlingshus, hvor Borgerforeningen kunne præsentere deres nye bogcafé, som det er planen, skal danne rammen om forskellige små arrangementer i fremtiden, startende med Wellness aften den 2. november 2015.

Torsdag, den 20. august 2015 var der traditionen tro, stort bankospil i teltet, hvor boldklubben havde samlet næsten 200 flotte præmier.

Fredag, den 21. august 2015 blev den årlige volleyball turnering afholdt med 6 veloplagte hold og der kunne købes mad fra grill.

Lørdag, den 22. august 2015 var den helt store festdag, startende med brunch om formiddagen, herefter var der tombola, legeland, veteranbiler og motorcykler. Om eftermiddagen var der sponsorløb, hvor man både kunne løbe, gå og cykle. Der blev tilbagelagt ialt 197,2 km og samlet 10.200,- af de 14 hårdtarbejdende motionister.

Efter sponsorløbet blev der uddelt præmier og drukket kaffe, og så var det tid til en lille pause inden aftenens fest.

Kl. 18:30 blev teltet fyldt af 40 borgere med særdeles godt humør. Efter maden, kom der ekstra gæster og nød underholdningen, som bestod af 3 unge mænd, der kalder sig "Ubudne gæster". De var kommet fra Sjælland, hvor de normalt optræder, for at gøre aftenen mere festlig, og det gjorde de! Og med stående bifald kunne de forlade teltet og overlade dansegulvet til gæsterne og Henning, der kom og spillede gamle klassikere.

Kl. 01:00 blev baren lukket og musikken slukket, enkelte var ikke færdig med at feste og fandt andre lokaler til lejligheden, men de fleste havde vist bedst af at komme hjem på det tidspunkt.

En helt igennem fantastisk dag og en forrygende morsom fest.

Tak for en dejlig byfest :)

 

 

AKTIVITETER

 

Har du et arrangement, vi skal omtale, så skriv til Christina Mørkholm på: cmorkholm@gmail.com